Generalforsamlingen 28. Maj. 2011.
Tilstede 15 stemmeberettigede.
Formand Per ”Winchester” byder velkommen.
- Valg af ordstyrer. Jeanette bliver valgt.
- Valg af stemmetællere: Nicolai ”Kaktus” og Tommy ”Headhunter” bliver valgt.
- Formandens beretning:
Hej alle sammen og velkommen.
Ja! Så gik der et år mere. Jeg vil sige mange tak til Kaktus for det arbejde han har lavet med hjemmesiden, Jeg syntes det er et flot stykke arbejde han gør.
Bestyrelsen skal gøre medlemmerne mere opmærksomme på at de skal gå ind på hjemmesiden og se hvad der sker, og hvor meget der bliver skrevet, samt det flotte arbejde med at sætte billeder op sammen med en tekst der passer.
Jeg er skuffet over at folk der har meldt sig ind i klubben ikke er opmærksomme på hvornår der skal betales kontingent, det er dog ikke alle der ikke kender en dato når de ser den og dem siger jeg tak til. Men vi i bestyrelsen er blevet enige om at vi nok må informere folk lidt bedre omkring kontingent indbetaling.
Til sidst vil bestyrelsen sige et, stort tak til Kirsten og Jens for at vi igen i år må være her.Rigtig god generalforsamling til alle frem mødte.
Vi ses der ude i landet til Festivalerne.
- Fremlæggelse af regnskab: Der er ingen kommentarer til regnskabet og det bliver godkendt.
- Valg af formand: Per ”Winchester” er på valg og ønsker genvalg. Dette bliver enstemmigt vedtaget.
- Valg af næstformand: Jens ”Cash” er på valg og ønsker genvalg. Dette bliver enstemmigt vedtaget. Er på valg igen til næste år.
- Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. Jens Jensen og René Braüner genvælges.
- Valg af 2 suppleanter. Bo Andersen genvælges og Tommy ”Headhunter” vælges.
- Indkomne forslag:
- Ændringsforslag så kontingentet indbetales senest 1. maj
- Udsendelse af kontingentopkrævning samt indkaldelse til generalforsamling senest 1. april.
- Hvis kontingentet ikke er indbetalt senest til generalforsamlingen man udmeldt pr. dags dato. Det vedtages at der skal sendes rykker med et gebyr på 20 kr. hvis og således at man ikke har indbetalt inden 1. Maj. Der bliver kun sendt 1 rykker. Kontingentet samt rykkergebyr kan dog betales på generalforsamlingen. Ligeledes kan man fremvise kvittering på indbetaling på generalforsamlingen hvis dette endnu ikke fremgår af bankudskrifter. Dette skal stå i vedtægterne.
- Kontingentet hæves med 50 kr så det fremover bliver 150 kr. pr. år. Dette vedtages da der er udgifter til porto, papir og farvepatroner.
- Formand eller kasserer kan modtage penge. Dette bliver vedtaget med tilføjelsen at der altid skal laves indmeldelsesblanket og at der ligeledes skal forelægge kvitteringer for salg af trøjer og lign.
- Kasserer har adgang til udbetaling – kører over netbank. De 500 kr. og de 2 underskrifter i §3 fjernes. Dog skal formanden altid underrettes.
- Kasserer skal have fuld myndighed til udbetaling via netbank. Dog skal formanden altid underrettes. Allerede godkendt under punkt 6.
- Godkendelse af paragraffer. Ændringerne bliver opslået på hjemmesiden og godkendelsen venter til den ekstraordinære generalforsamling på countryfestivalen i Kolding. De der ikke har mulighed for at deltage på festivalen, kan godkende ændringerne pr. brev. Den ekstraordinære generalforsamling foregår lørdag den 2. juli 2011 kl. 13 bag Teddy’s Corner.
- Evt. Nicolai ”Kaktus” opfordrer medlemmerne til at bruge ris/ros-siden på hjemmesiden noget mere.
- Hvis man har større indlæg man gerne vil ha optaget kan Nicolai kontaktes på mail hvorefter han sørger for dette.
- Nyhedsbrevet er droppet lige p.t. på grund af for lidt respons fra medlemmerne.
- Nye tiltag: Nicolai orienterede om, at han var i gang med at lave ny forside.
- Ligeledes efterlyste han billeder fra arrangementer rundt omkring i landet hvor ”De Udstødte” deltager. Alle bidrag er velkomne.
- Der er fjernet nogle indlæg på ris/ros-siden p.g.a. at man skulle rulle ned i bunden for at se de seneste indlæg. Dette er nu ændret så de nyeste indlæg kommer øverst.
- Ligeledes blev vi orienteret om, at siden kan blive integreret med Facebook hvis nogen skulle være interesseret i denne mulighed. Dette skal dog besluttes på den ekstraordinære generalforsamling i Kolding. Udtryk gerne din mening om dette på ris/ros-siden og husk der er ingen censur.
- Til sidst opfordrede Nicolai os til at huske at gå ind på hjemmesiden.
- Det blev fra anden side opfordring til at countryarrangementer medtages på hjemmesiden. Ikke kun herhjemme men ligeledes i Norge, Sverige og Tyskland.
- Jens Cash havde et forslag om, at det var Jeanette og Lars der modtog betaling for tøj, krus, bæltespænder og lign. Det besluttes at § 8 stadig er gældende.
- Der er et forslag om at lave et festudvalg. Alle bliver bedt om at overveje dette og så ta’r vi den endelige beslutning på den ekstraordinære generalforsamling i Kolding.
- Referatet fra generalforsamlingen udsendes i et eksemplar pr. husstand.
- Til sidst blev det lige for en god ordens skyld indskærpet for os alle ekstra gang vigtigheden af at overholde våbenloven til punkt og prikke.
Formand Per ”Winchester” takkede for god ro og orden.
Dirigent Jeanette Skaarup Referent Gitte Sommer